Titel: Shamil Gaziev – Knockoutmaskinen, der tog en uppercut fra virkeligheden

Okay, forestil dig dét her: Du har en knockoutrate på 64 %, du har lige headlinet et UFC Fight Night-kort, og du smadrer stort set alt og alle, der stiller sig i vejen. Men så – ud af det blå – ryger du i gulvet som en iPhone skubbet af natbordet under en alt for hektisk nat. Det er lidt af den historie, Shamil Gaziev står med lige nu.

Og hvis du ikke lige havde fingrene i UFC-tabellerne de seneste par uger, så lad os tage dig med på en lille tour de Gaziev – fra tårnhøj hype til brutal reality check – og hvorfor det her navn stadig er værd at holde øje med, selv efter den seneste maveplasker.

Fra powerhouse til pladask på gulvet

Shamil Gaziev er en brawler med seriøst bøfede hænder. 14-2-0, heraf ni sejre på KO eller TKO. Det er altså ikke små bank han deler ud – vi snakker håndværk fra den gamle skole. Folk falder, når manden slår. Så da han i november 2025 gik op mod Waldo Cortes-Acosta i UFC Fight Night: Tsarukyan vs. Hooker, var han stadig favorit. Også selvom han netop havde fået en ny modstander, efter Sergey Spivak sprang fra.

Selv om optakten lugtede lidt af B-film-kaos, hvor man pludselig havner i en slåskamp med den forkerte boss, gik de fleste stadig ind med en forventning om, at Gaziev nok skulle levere. Men akk ja. Cortes-Acosta lukkede dansen med et clean KO i første runde, 1 minut og 22 sekunder inde. Av, mand.

Et nederlag? Ja. Men også en af de kampe, man kalder en “hvad skete der lige der”-oplevelse – lidt ligesom da du så Game of Thrones sæson 8 og ikke anede, hvor dine følelser gik hen.

”Hvis du tror, det her knækker mig…”

Efter kampen var han dog ikke meget for at holde lav profil. “Hvis nogen tror, det her knækker mig,” udtalte Gaziev, “så bliver de slemt skuffede.” Altså, respekt for det. Det er ikke alle, der står op og børster støvet af efter at have lagt ansigtet i octagon’en for rullende kamera.

Det siger måske også noget om mandens mentalitet, at han nægter at se nederlaget som andet end en lille afstikker. Nærmest som når man bestiller bacon cheese burger med ekstra ost, men får en vegetarbøf. Du sukker – men livet går videre… så længe der stadig er pommes.

Kampen, der ikke blev til noget

En detalje i hele forløbet, der næsten fløj under radaren, er, at Gaziev faktisk skulle have mødt Sergey Spivak til at starte med. Det er en kamp, hardcore fans nok havde set frem til – to tunge drenge med forskellige tilgange, men samme formål: at slette den andens eksistens i tre omgange.

Men nej. Spivak trak sig, og ind kom den unge (og tydeligvis sultne) Cortes-Acosta, der ikke læste manuskriptet og gik direkte til afsnittet, hvor han stjal hele showet. Det lugtede lidt af en “UFC surprise edition”, og Gaziev – med alt sendt til stjernerne – kom lidt til at ligne den fyr, der tager til fest i smoking og opdager, at det var en strandtur.

Hvorfor vi stadig hepper

Selvom statistikken nu siger 14-2-0 og et nyligt KO-tab i første runde, så står én ting klokkeklart: shamil gaziev er stadig en af de mest spændende heavyweights i mellemlaget. Han er ikke bare muskelhøvl – han har et tempo og et blik for kampen, som kombineret med hans striking gør ham farlig fra første sekund.

Og det er netop derfor, nogle folk mener, at han bare har brug for en enkelt kamp til at få momentet tilbage. Ingen tvivl om, at han selv allerede har tændt for genopbygningen (inklusive Rocky-theme på playlisten, håber vi).

Hvad så nu?

Gaziev har ikke annonceret sin næste kamp, men rygterne summer allerede. Mulige modstandere bliver nævnt, fra gamle kendinge til navne, du kun burde høre, hvis du læser Reddit i fosterstilling kl. 4 om morgenen. Vi krydser dog fingre for, at han får en matchup, der giver ham chancen for at genstarte sit momentum.

Indtil da, så kan man jo lige dykke ned i de lidt mere spiselige UFC-nyheder og tjekke, hvordan andre fighters – som fx Paddy Pimblett – går på bæltejagt og holder underholdningen i gang på det store lærred.

Det kan du blandt andet få et smugkig på lige her: shamil gaziev.

Spørgsmålet er nu bare, om Gaziev rejser sig som en ny version af sig selv, eller om han bliver endnu en “kunne have været”-type i UFC’s evigt sultne kødmaskine. Men indtil videre? Så holder vi både popcornene og kampstatistikken klar.