Kender du forskellen på de mange typer af hårbørster?
På markedet findes der mange forskellige hårbørster, hvilket kan gøre det svært at navigere i hvad forskellen egentlig er, og hvilken der er bedst at vælge. Dog kommer dette meget an på en selv, og hvad man synes fungerer bedst. I artiklen her vil vi forklare dig fordelene ved en hårbørste med vildsvinehår, en hovedbundsbørste og en bredtandet kam.
En hårbørste med vildsvinehår
En hårbørste med vildsvinehår, kan bruges af alle hårtyper. Hårbørsten er udstyret med både nylon pigge og vildsvinehår, som gør den nem at bruge til udredning og er samtidig skånsom for håret. Vores hovedbunde producerer fra naturens side olier, som er med til at holde håret sundt og velplejet, her er vildsvinehårene også fantastiske til at fordele olierne ud i håret længder. Dette medfører også, at dit hår vil føles langt mindre elektrisk efter brug af en hårbørste med vildsvinehår.
En hovedbundsbørste
En hovedbundsbørste er den ideelle hårbørste til at til massere shampooen ned i hovedbunden, når du vasker hår. Børsten bidrager til at stimulere blodtilførslen til håret, samtidig med den giver dig en god hovedbundsmassage. Børstens massage kan også være med til at løsne eventuelle spændinger i enten hovedbund eller nakke, og er derfor den rene selvforkælelse for dig, mens du skaber de bedste forudsætninger for sundt hår. Herudover er børsten god til at sørge for alt skæl, snavs og produktrester bliver fjeret fra din hovedbund.
En bredtandet kam
En bredtandet kam er den perfekte type af hårbørste, til dig som fra naturens side er født med krøller, eller til dig som godt kan lide at style dit hår med et krøllejern. Den bredtandet kam gør det muligt at redde i krøllerne, uden at de puffer op eller falder ud. Ligeledes er en bredtandet kam god til at redde håret igennem, når du er i bad, for at fordele balsam og hårkur.