Dette indlæg er et betalt indlæg - det indeholder betalte links.
Tasker er en af de mest uforudsigelige modediller. Nogle helt bestemte tasker vinder pludselig frem og ses overalt, mens langt de fleste typer ”bare” er praktiske foranstaltninger.
En af de tasker, der hurtigt blev en modedille og senere en udødelig klassiker, er Fjällrävens Kånken. Tasken blev skabt i 1978, og den er aldrig helt gået af mode siden. Det enkle og klassiske look kombineret med det uendelige udvalg af farver, gør Kånken til en favorit blandt især gymnasieelever og universitetsstuderende.
God kvalitet år efter år
En af grundene til, at Kånken blev så populær, er den gode holdbarhed. Der findes massevis af originale Kånken-tasker fra 70’erne og 80’erne, som på trods af mange års brug stadig duer. Ofte er de gamle tasker tilmed mere eftertragtede end de nye. Det er som om, det slidte look bare hører med til en Fjällräven. Det kan man vist kalde et kvalitetsstempel.
Det mest utrolige ved tasken er, at Fjällräven på en eller anden måde er lykkedes med at designe en taske i så lidt og let stof, som samtidig er enormt holdbar.
En taske, der kan rumme hverdagen
Den klassiske Kånken er kendt for sin praktiske, firkantede form. De lige sider og den brede top gør tasken meget rummelig og nem at pakke. Den er for eksempel perfekt som skoletaske – som den også er tænkt til. De nyere modeller er endda lavet særligt til at kunne rumme en bærbar computer.
Det er et perfekt eksempel på, at Fjällräven har formået at tilpasse deres ikoniske taske til en ny virkelighed, uden at gå på kompromis med noget. Dét kan man kalde god forretningssans, og det er uden tvivl en af årsagerne til taskens store succes. Og så er det jo bare heldigt, at den originale taske i forvejen nærmest var som skabt til at kunne rumme en bærbar computer, selvom den blev designet mange år før, der overhovedet var tænkt på bærbare computere.