Vacciner er et vigtigt redskab i kampen mod smitsomme sygdomme. Ved at introducere en lille, harmløs version af et sygdomsfremkaldende agens i kroppen kan vacciner træne immunsystemet til at genkende og bekæmpe den ægte vare, hvis den nogensinde kommer ind i kroppen. På denne måde kan vacciner forhindre spredning af sygdomme og redde utallige liv.

Men hvordan virker vacciner egentlig? For at forstå dette er det vigtigt først at forstå, hvordan kroppens immunsystem fungerer.

Fra starten

Immunforsvaret er et komplekst netværk af celler, væv og organer, der arbejder sammen for at beskytte kroppen mod fremmede angribere som f.eks. bakterier og vira. Når et patogen (sygdomsfremkaldende agens) trænger ind i kroppen, træder immunforsvaret i aktion for at bekæmpe det.

En af de vigtigste aktører i immunsystemet er de hvide blodlegemer, som er ansvarlige for at identificere og angribe fremmede angribere. Der findes flere forskellige typer hvide blodlegemer med hver sin specialiserede funktion.

Når en hvid blodcelle støder på et patogen, producerer den antistoffer, som er proteiner, der er specielt designet til at angribe og neutralisere patogenet. Den hvide blodcelle vil også frigive kemiske signaler, kaldet cytokiner, som hjælper med at advare og mobilisere andre immunceller til at komme og hjælpe med at bekæmpe infektionen.

Dit immunforsvar spiller en vigtig rolle

Med tiden “lærer” immunsystemet at genkende og huske de specifikke antistoffer og cytokiner, der er effektive mod et bestemt patogen. Dette kaldes immunitet, og det giver kroppen mulighed for hurtigt og effektivt at bekæmpe en fremtidig infektion med det samme patogen.

Tid til vaccinen!

Det er her, vacciner kommer ind i billedet. Vacciner indeholder en lille, harmløs udgave af et patogen, f.eks. en svækket eller inaktiveret form af en virus. Når vaccinen indføres i kroppen, genkender immunsystemet den som en fremmed invaderende faktor og reagerer ved at producere antistoffer og cytokiner for at bekæmpe den.

Men fordi vaccinen indeholder en svækket eller inaktiveret form af patogenet, forårsager den ikke de fulde symptomer på sygdommen. I stedet udløser den et mildt, kontrolleret immunrespons, som er nok til at træne immunsystemet uden at gøre personen syg.

Efter den første eksponering for vaccinen “husker” immunsystemet de specifikke antistoffer og cytokiner, der var effektive mod patogenet. Det betyder, at hvis personen nogensinde bliver udsat for det virkelige patogen i fremtiden, vil immunforsvaret være klar til at bekæmpe det hurtigt og effektivt og forhindre, at vedkommende bliver syg.

Beskyttelse og forebyggelse af pandemier og for tidlig død

På denne måde kan vacciner give immunitet mod en lang række sygdomme, herunder mæslinger, influenza og lungebetændelse. Ved at beskytte enkeltpersoner mod disse sygdomme kan vacciner også bidrage til at forhindre, at sygdommene spredes til andre, hvilket skaber det, der er kendt som flokimmunitet.

Og hvad er flokimmunitet?

Der er tale om flokimmunitet, når en stor del af en befolkning er immun over for en bestemt sygdom, hvilket gør det vanskeligt for sygdommen at sprede sig fra person til person. Dette kan beskytte sårbare medlemmer af befolkningen, f.eks. små børn eller personer med svækket immunforsvar, som måske ikke kan modtage visse vacciner.

Afslutningsvis kan man sige, at vacciner er et vigtigt redskab i kampen mod smitsomme sygdomme. Ved at indføre en lille, harmløs version af et patogen i kroppen kan vacciner træne immunsystemet i at genkende og bekæmpe den ægte vare, hvilket giver immunitet og beskytter personer mod at blive syge. Klik her for at lette din frygt og få mere at vide om det. Ved at beskytte enkeltpersoner kan vacciner også bidrage til at forhindre spredning af sygdomme og skabe flokimmunitet, der beskytter sårbare medlemmer af befolkningen.